Pasta med spinat og friske tomater

Her den anden dag havde vi travlt hjemme i den lille familie, og vi havde ikke nået at handle ind til ugen, så aftensmaden skulle laves af ingredienser fra køleskabet. Det blev til denne hurtige ret, og den smagte alle i huset, store som små.

Til 4. pers

300 g. pasta
250 g. spinat
250 g. cherry tomater
1. lille dåse tomatpuré
1. spsk. philadelphia ost light
0,5 – 1 dl. minimælk
2 løg
2 fed hvidløg
En sjat olie
Salt og peber.

 

Jeg kogte spaghettien som anvist på pakken. Imens delte jeg tomaterne i halve og skyllede spinaten. Selvom det ser ud af meget spinat, så skrumper det ind. Jeg hakkede løg og hvidløg i minihakkeren og svitsede det på panden med lidt olie. Dåsen med tomatpuré blev tilføjet, samt mælk og philadelphia ost. Jeg tilføj tomaterne og spinaten under omrøring ved medium til høj varme. Efter ca. 10 minutter tilsatte jeg de færdigkogte spaghetti og rørte rundt ved medium varme.

Så er den klar til servering;-)