Koldhævede frokostboller

For det meste bager vi selv vores brød. Vi sparer en hel del på vores madbudget hver måned, og så smager hjemmebag bare bedre. Det er sjovt at eksperimentere med brødet og opleve de forskellige smage og teksturer.
Før i tiden oplevede vi ofte at vores koldhævede boller blev helt flade, men nu er det lykkes at få mere form på.

Ca. 16 boller (12 stk. hvis det er alm. størrelse boller.)

4 dl. kold vand
12,5 g. gær
1 tsk. sukker (kan undlades)
2 dl. grovvalsede havregryn
5 ½ dl. hvedemel
1½ spsk. salt
½ dl. hørfrø
½ dl. solsikkekerner
1/4 dl. chiafrø

 

Gæren opløses i vandet. Tilsæt sukker i skålen. Havregryn og mel røres i og salt tilføjes. Frø og kerner røres også i.  Dejen er stadig blød nok til at kunne røres med ske, men den skal være lidt fast. Chiafrøene vil trække lidt væske i løbet af natten.

Dæk skålen med vitavrap og bagefter et viskestykke.

Om morgen tændes ovnen på 200 grader. Form bollerne med to skeer.

18 min. på varmluft 200 grader. Når de kommer ud af ovnen, skal de tages af pladen. Det er en god idé at vendes dem om, mens de lige køler af.